​​

Skip Navigation LinksBMW-mc-Classic

​​​​

BMW MC Classic

 
BMW motorcykler blev for alvor rigtig kendt i Danmark da politiet begyndte at bruge dem i sommeren 1959 (2 stk R 69).
Men BMW har produceret motorcykler siden først i 20'erne. De første boxermotorer blev leveret til andre fabrikanter, f.eks. til Helios fra 1920. 

 
BMW 800px-Helios 1920
800px-Helios_1920.jpg
 
Den første egenproducerede motorcykel en model R 32 med 8,5 Hk. og en tophastighed på 95 km/t.

  
BMW R32 1 - The Art of the Motorcycle - Memphis 
774px-1923_BMW_R32_1_-_The_Art_of_the_Motorcycle_-_Memphis.jpg
 
Og så begynder det jo at ligne en "rigtig" Boxer motor. Motoren var konstrueret efter flymotor principper og viste sig hurtigt at udgøre starten på det renomme, som BMW motorcykler lige siden har haft: pålidelige, stærke og service venlige.

 
Motorcykler har altid haft vores interesse og de kunne i nogen grad udleves i vores unge dage inden de 3 v'er (villa, Volvo og vovse) satte tidsmæssige og økonomiske grænser for mulighederne.
Politiets BMW'er har dog altid imponeret os; indgydt respekt og vel også lidt frygt for repressalier, hvis man "kom til at optræde" lidt på den forkerte side af færdselsloven (de var ikke til at slippe væk fra, så man kunne lige så godt overgive sig "uden kamp").
I 2012 blev vi enige om at NU skulle det være, de rigtige BMW'er (R100RS/RT) var efterhånden kommet ned i et prisleje, hvor vi mente at kunne være med.
Jan fandt en R100CS (1981) udstyret med RS kåbe fra et dødsbo for lidt under 10.000 kr. Den kunne ikke startes, da den eneste nøgle, der fulgte med kun kunne tænde pos lyset.

 

 

 
BMW Boxer R100CS 1981
2012-06-12_19.59.12.jpg
 
Efter en lettere restaurering og nye låse er cyklen nu køreklar, men planen er at udskifte styret så man får en mere opret kørestilling.
Steen fandt en R100RS også fra 1981 til lidt under 20.000 kroner.

 

 

 
BMW Boxer R100RS 1982
011.JPG
 
Den viste sig dog hurtigt at være ret misligholdt, så Steen besluttede at gennemrestaurere den rent teknisk i løbet af vintermånederne.

 

 

 
BMW Boxer R100RS 1982
2012-08-05_18.03.47.jpg
 
Så inden længe så den således ud.
Heldigvis er det stadig muligt at få næsten alle reservedele til modellen og endda til rimelige priser. Desuden kræves der kun et minimum af specialværktøj, så en restaurering kan foregå på garagegulvet derhjemme (i mangel af bedre).

 

 

 
BMW Boxer R100RS 1982
2013-02-17_13.35.39.jpg
 
Resultatet kan ses her, med ny lakeret kåbe og fælge, renoveret motor, karburatorer, forgafler, bremser, støddæmpere, sæde og instrumenter.